Bourgogne
Bourgogne er et vinområde i det østlige Frankrig, hvor smagen er forbundet med den jord, druerne vokser i, helt ned på det enkelte jordstykke. Det, der står på etiketten, afslører niveauet: sådan fungerer denne skala.
Vin efter type
Bourgogne fylder en stor del af hylden. Her kan du læse mere om druerne og naboerne.
Chardonnay
Den hvide drue, der stammer herfra, fra frisk og mineralsk til fyldig og cremet, hvis den er lagret på egetræ.
Om Chardonnay →Crémant
Den franske mousserende vin fra områder uden for Champagne, med en crémant de bourgogne af chardonnay, pinot noir, gamay og aligoté.
Om Crémant →
Hvidvin
Den hvide hylde fra knastør til dessertagtig sød, med hvad du kan forvente i glasset for hver druesort.
Om hvidvin →Et gammelt område, hvor jorden bestemmer smagen
Bourgogne er et vinområde i det østlige Frankrig mellem Dijon og Lyon med cirka 29.000 hektar vinmarker og en årlig produktion på omkring 1,5 millioner hektoliter, næsten udelukkende stille rød- og hvidvin. Klimaet er tempereret kontinentalt med kolde vintre og varme somre, og området er følsomt over for frost og hagl. Der er blevet lavet vin her siden romertiden, men Bourgogne blev for alvor berømt i middelalderen på grund af klostrenes indflydelse. Det er et af Frankrigs ældste og mest prestigefyldte vinområder, og det, der gør vinene særlige, er, at smagen er forbundet med jorden: Den varierer fra jordstykke til jordstykke på grund af forskellige jordbundstyper og klimaer.
Officielt er der fire druesorter: pinot noir, chardonnay, aligoté og gamay. Opmærksomheden retter sig især mod de to første, chardonnay til de hvide og pinot noir til de røde bourgognevine. Chardonnay stammer oprindeligt fra dette område og vokser optimalt i områdets kalkholdige jordbund; aligoté er blevet dyrket her siden det syttende århundrede og giver en let, frisk vin med citrus, grønt æble og pære. Området består af subregioner som Chablis, Côte d'Or, Côte Chalonnaise, Mâconnais og Beaujolais. Navnet på etiketten siger også noget om niveauet: fra den brede regionale bourgogne til en enkelt vinmark, der er kendt som grand cru.
Kort fortalt
Seks flasker, fra regional til premier cru
Kvalitetspyramiden går fra den brede regionale Bourgogne via villages og premier cru til grand cru. Disse seks flasker bevæger sig op ad stigen nedefra og op, med Chablis separat, fordi området har sin egen stige.
Joseph Drouhin Bourgogne Chardonnay
Hvis der kun står Bourgogne på etiketten, kommer vinen fra den bredere region. Det er det nederste trin, hvor kvaliteten stadig kan være rigtig god: rund i munden og samtidig frisk, med fersken, æble og citrusfrugt.
JC Boisset Bourgogne Pinot Noir
Samme trin, men rød. Dejligt frisk med let rød frugt som hindbær og jordbær samt jordagtige toner af svampe nedenunder.
JC Boisset Mâcon-Igé
På denne etiket står ikke hele regionen, men et navn fra Mâconnais, delområdet, der er kendt for prisvenlig og letdrikkelig chardonnay. Rig, fyldig og moden i karakteren, men med livlig frugt.
Joseph Drouhin Mercurey
Villagesvine kommer fra én bestemt kommune i Bourgogne; på denne etiket står Mercurey, fra Côte Chalonnaise i det sydlige Bourgogne. En fast, solid pinot noir, der kan lagre godt, med lag af hindbær, solbær, krydderier, læder og tobak.
Joseph Drouhin Maranges Premier Cru
Premier cru er den næsthøjeste klassifikation i Bourgogne: vin fra særligt gode vinmarker, ofte mere kompleks og intens end en villagesvin. Intens frugtig med en let jordagtig undertone, fyldig og struktureret.
La Chablisienne Chablis la Pierrelée
Chablis ligger omkring byen af samme navn og har sin egen rangstige: Petit Chablis, Chablis, premier cru og grand cru. Chardonnay er den eneste tilladte druesort, og denne flaske er kendt for sin mineralitet med citron, grønt æble og hvide blomster.
Grand cru er den højeste klassifikation i Bourgogne og bruges om vin fra de bedste vinmarker. Et hus som Laroche ejer halvfems hektar i Chablis, hvoraf tolv er premier cru og fire grand cru.
Elegant rød frugt, hvidvin fra mineralsk til cremet
Fra Chablis til Côte de Beaune
Hvid bourgogne spænder fra frisk og mineralsk, som i Chablis, til fyldig og cremet, som i Côte de Beaune. Hvis chardonnay lagres på eg, kommer der vanilje, smør, toast og sommetider en let nøddeagtig smag til.
Let, frugtig og jordagtig
Pinot noir giver en let til mellemfyldig rødvin med en raffineret, elegant stil. Smagen er ofte frugtig med jordbær, hindbær og kirsebær samt de jordagtige toner, man finder i en bourgogne.
Du kan smage jorden
Områdets smagsprofil er raffineret og kompleks, og den ændrer sig alt efter det stykke land, hvor druerne vokser. Forskellige jordbundstyper og klimaer i Bourgogne betyder, at smagen varierer fra vingård til vingård.
Smagsprofil for en rød bourgogne på pinot noir. En Chablis scorer højere på friskhed og lavere på frugtighed; en fyldig hvidvin fra Côte de Beaune scorer tilsvarende højere på fylde.
Sådan skænker du bourgogne
Hvidvin afkølet, men ikke iskold, rødvin et par grader under stuetemperatur. Og en ung rødvin har godt af lidt luft.
Hvidvin ved 8 til 12 grader
Chardonnay serveres normalt ved 8 til 12 grader. En frisk, frugtig flaske som Chablis ligger i den lave ende af intervallet og må gerne stå tre timer i køleskabet; en fyldigere, aromatisk hvid bourgogne kommer bedre til sin ret ved 10 til 12 grader og har brug for halvanden til to timer.
Det rigtige glas →Rødvin ved 14 til 16 grader
Pinot noir er en let til mellemfyldig rødvin og hører til de frugtige rødvine, som du normalt serverer ved 14 til 16 grader. En halv time i køleskabet er nok. Først ved virkelig kraftige, fyldige vine går du op mod 18 grader.
De seks flasker →Karaffér unge rødvine
Ved at dekantere giver du vinen mere ilt, så smagsstofferne og duftene frigives. Unge, stramme rødvine har virkelig brug for luft; det har ældre, raffinerede vine derimod ikke, for de er allerede fulde af duft og smag. Beregn en halv time til tre timer, før vinen skænkes.
Dekanteringskarafler →Cocktails i nærheden af bourgogne
Der findes ikke cocktails med bourgogne; disse vine drikkes rent. Den eneste klassiske blanding fra området er kir: aligoté med en sjat solbærlikør. Disse fire kommer tættest på, to med stille rødvin og to med bobler.
Kir Royal
Solbærlikør i bunden af glasset, fyldt op med bobler. Med stille hvidvin kaldes den bare kir.
Sangria
Rødvin med stykker af frugt og masser af is, beregnet til at blive serveret fra en hel kande på én gang.
Tinto de Verano
Rødvin blandet op med brusende citronsodavand over masser af is.
Bellini
Ferskenpuré i bunden af glasset, som derefter langsomt fyldes op med en tør mousserende vin.Det rigtige glas til bourgogne
Rødvin har godt af lidt ekstra ilt, så glasset er større og bredere end til hvidvin, med en skål, der er bred nok til at slynge vinen rundt i. Sådan et glas kalder vi et bourgognevinsglas. Hvidvin hældes i et rummeligt hvidvinsglas, så aromaerne af frugt, smør og vanilje får plads til at udfolde sig. Det er de glas, vi selv anbefaler.
Alt det, du stadig gerne ville vide om bourgogne
Er dit spørgsmål ikke blandt dem? Se vores cocktailopskrifter, eller kontakt os.
Til cocktailopskrifterne →