Rødvin
Rødvin fremstilles af blå druer, hvor skallerne gærer med: Saften er farveløs, mens skallen giver farven og stramheden. Her kan du læse, hvor tanninen kommer fra, og hvilken drue der passer til dig.


Rødvin efter drue og region
Fire sider, hvor vi går mere i dybden med en drue eller en region fra denne hylde.

Merlot
En forholdsvis stor drue med en ret tynd skal og derfor mindre farvestof og mindre tannin end cabernet sauvignon.
Om Merlot →
Valpolicella
Regionen i Veneto, hvor corvina, rondinella og molinara sammen udgør blandingen, fra ripasso til amarone.
Om Valpolicella →
Rioja
Den spanske region, hvor tempranillo er kongen blandt druerne, og lagring på egetræ stadig er kendetegnet.
Om Rioja →
Brunello
I Toscana er sangiovese hoveddruen, både i Chianti og i Brunello di Montalcino.
Om Brunello →Skallen gør arbejdet
Rødvin fremstilles af blå druer, men farven sidder ikke i saften. Saften fra druer er nemlig altid farveløs; det er skallen på den blå drue, der giver vinen dens farve. Ved rødvin gærer skallerne med i saften, og jo længere denne kontakt varer, desto mørkere bliver vinen. Til rødvin ligger skallerne med i mosten i cirka 24 timer, mod 8 til 14 timer ved rosé. Forskellen i trækketid forklarer med det samme, hvorfor rosé er så meget lysere end rødvin. Farven siger i øvrigt ikke meget om kraften: En nebbiolo er som regel lys af farve, men stor i smagen.
Den stramhed i munden har også en oprindelse. Tannin er navnet på garvesyrerne i vin, og de kommer fra druens skaller, kerner og stilke eller fra fadet, som vinen har lagret på. Under gæringen flytter de over i druesaften. Du smager dem som en snerpende smag, der får mundvigene til at trække sig sammen. Ved rødvin gærer skaller, stilke og kerner med, og derfor kommer stramheden med i glasset; ved hvidvin gæres kun saften uden skaller, stilke og kerner, og derfor er den ikke til stede. Skallens tykkelse spiller også en rolle: Druer som syrah, cabernet sauvignon og nebbiolo har tykke skaller og giver derfor kraftigere vine.
Kort fortalt
Fem flasker fra let til kraftig
Når man siger rødvin, kan det betyde alt fra en let pinot noir til en kraftig malbec. Disse fem står i rækkefølge fra den letteste drue til den kraftigste.

Pinot noir
Den letteste af de ædle røde druer med aromaer af røde bær, kirsebær, hindbær og ofte et jordagtigt strejf. Denne Loire er saftig og blød, lys rød i farven og med silkeblød tannin.

Tempranillo
Hovedrollen i Rioja: jordagtig med kirsebær og blomme, let tannin og en fløjlsblød mundfornemmelse. Denne flaske er lagret på egetræ, hvilket kan smages i vaniljen og cigarkasserne.

Corvina
Druen fra Valpolicella, kendt for frisk syre, rød frugt og en subtil krydrethed, her med 70 procent i blandingen sammen med rondinella og molinara. Som ripasso gennemgår vinen en anden gæring på mosten fra amarone og bliver dermed betydeligt fyldigere.

Primitivo
Fra Italiens hæl, hvor den tykke, mørke skal beskytter druen mod varmen og samtidig giver kraftig tannin. Fyldig med sorte kirsebær, blommer og brombær samt tobak, rooibos og anis.

Malbec
En lille, mørk drue med en kraftig smag: mørk frugt som blommer og brombær med kakao, peber, læder eller lakrids. Argentina står for langt det meste af produktionen, og denne Mendoza er kraftig, mørk og robust.
Boven de malbec staan syrah en cabernet sauvignon: dikke schillen, veel tannine en cassis en cedertræ i næsen.
Fruit, kruiden en een stroeve rand
Rood en zwart fruit
Kersen, rode bessen en pruimen bij de lichtere druiven, donker fruit zoals bramen en cassis bij de krachtigere. Heeft de wijn op eikenhout gelegen, dan komen daar vanille, cacao of kruiden bij.
Stroef door tannine
Die wrange smaak waarbij je mondhoeken samentrekken, komt van tannine uit de schillen, pitten en steeltjes. Hoe dikker de schil van de druif, hoe steviger die stroefheid aanvoelt.
Warm en kruidig
Kort en sappig bij een lichte pinot noir, tot lang en vol bij een primitivo of malbec. Peper, drop, leer en cacao horen bij de krachtige kant van het schap.
Et gennemsnit for hele sortimentet. En pinot noir ligger tydeligt lavere i tannin og kraft, mens en malbec eller cabernet sauvignon ligger højere.
Sådan skænker du rødvin
Rødvin ved stuetemperatur er som regel for varm. Afkøling, åbning i god tid og det rigtige glas gør den største forskel her.
Køl til 14 til 18 grader
Frugtige rødvine smager bedst ved 14 til 16 grader, og en halv time i køleskabet er nok. Kraftige, fyldige vine serveres ved 18 grader, så køl dem i et kvarters tid. Vores gennemsnitlige stuetemperatur på 21 grader fremhæver især alkoholen, og hvis vinen er for varm, mister den sin frugtighed.
Køl hvidvin yderligere →Dekanter, men ikke altid
At dekantere betyder bogstaveligt talt at hælde vinen over, og på den måde tilfører du vinen mere ilt. Unge, stramme rødvine har virkelig brug for den ilt, så smagene kan udvikle sig; hæld dem over en halv time til tre timer før servering. Ældre, raffinerede vine skal derimod ikke dekanteres, for de er allerede fulde af duft og smag.
Til vinkarafferne →Skænk til under rundingen
Skænk rødvin til lige under glassets runding, så du kan slynge den uden at spilde. Hold glasset i stilken, for hvis du holder rundt om kuppen, varmer du vinen op. En flaske på 75 cl rækker til cirka seks glas.
Det rigtige glas →Cocktails med vin
Ren rødvin ender sjældent i en cocktail, men i Spanien blander man den netop som standard med andre ingredienser; det er herfra, sangria og tinto de verano stammer. De to andre er vinkocktails med bobler.

Sangria
Rødvin med stykker af frugt og masser af is, beregnet til at blive sat på bordet i en hel kande.
Tinto de Verano
Bogstaveligt talt sommerens rødvin: rødvin blandet med mousserende limonade, over is.
Kir Royal
Crème de cassis i bunden af glasset, der forsigtigt fyldes op med en tør mousserende vin.
Aperol Spritz
Aperol, prosecco og danskvand i et rummeligt glas med is og en skive appelsin.Alles wat je nog wilde weten over rode wijn
Staat je vraag er niet bij? Bekijk onze cocktailopskrifter of neem contact met ons op.
Naar de cocktailopskrifter →









